§ 1
§ 1.1 Navn og hjemsted
Stensballe Idræts-Klub er stiftet i 1968 og er hjemhørende i Stensballe, 8700 Horsens. Stensballe Idræts-Klub er medlem af diverse specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og er underlagt disses love og bestemmelser.

§ 1.2 Afdelinger
Hovedforeningen består af 5 afdelinger: Badminton, Bueskydning, Fodbold, Gymnastik og Håndbold. Der kan optages nye afdelinger efter behov. Optagelse kan ske på en generalforsamling i Hovedforeningen.

En afdeling kan helt eller delvist udskille en eller flere af sine aktiviteter til drift i selskabsform, og organisere sig helt eller delvist som aktie- eller anpartsselskab. En beslutning herom skal godkendes på en ordinær og på en ekstraordinær generalforsamling i hovedforeningen samt på en ordinær og på en ekstraordinær generalforsamling i den pågældende afdeling.

§ 2
§ 2.1 Formål
Foreningens formål er at virke for aktiv idrætsudøvelse i sunde og opdragende omgivelser, udbygget i afdelinger indenfor de enkelte idrætsgrene.
Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

§ 3
§ 3.1 Medlemskab
Som aktivt medlem af foreningens afdelinger kan optages enhver, som kan tilslutte sig klubbens formål.
Optagelsen er bindende i mindst 3 måneder. Dog er der en prøvetid på 14 dage.

Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men er valgbare til bestyrelsesarbejde. Såvel Hovedforeningen som de enkelte afdelinger kan optage passive medlemmer.

§ 4
§ 4.1 Indmeldelse
Indmeldelse skal ske skriftlig ved udfyldelse af indmeldingsblanket som er godkendt af Hovedforeningen. Hvis medlemmet er under 18 år skal denne underskrives af medlemmets forældre eller værge. Det enkelte medlem bekræfter senest ved indbetaling af kontingent medlemskabet af afdelingen.

§ 5
§ 5.1 Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til afdelingskassereren med en måneds varsel til udgang af en kontingentperiode.
Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har noget økonomisk mellemværende med foreningen eller dennes afdelinger.

§ 6
§ 6.1 Kontingent
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling i de forskellige afdelinger.

Hovedgeneralforsamlingen fastsætter grundkontingentet. Alle afdelinger betaler grundkontingent til hovedforeningen. Grundkontingent for alle medlemmer uden undtagelse, betales periodevis bagud senest den 31. marts hvert år.

Indbetalingsterminer og opkrævningsformer fastsættes af bestyrelsen i hver enkel afdeling.
Afdelingsbestyrelserne kan fritage elever, studerende o.l. samt værnepligtige helt eller delvist for kontingent. Grundkontingentet til Hovedforeningen skal dog erlægges.

§ 7
§ 7.1 Restance
Kontingent skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Hvis et medlem kommer i restance udover to måneder kan dette medfører udelukkelse af afdelingen. Såfremt et medlem udelukkes mistes retten til at deltage i samtlige afdelingers aktiviteter og eventuelt betalt kontingent tilbagebetales ikke. Hvis et medlem kommer i restance i mere end to måneder kan en afdelingsbestyrelse indstille medlemmet til eksklusion. Sagen skal behandles og afsluttes i Hovedbestyrelsen.

Genoptagelse kan først ske når restancen er betalt.
Kun kontingentbetalende medlemmer er spilleberettigede.

§ 8
§ 8.1 Udelukkelse og eksklusion – medlemmer
Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter.
Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

§ 8.2 Udelukkelse og eksklusion – afdelinger
Hovedbestyrelsen kan beslutte at ekskludere en afdeling, der ikke opfylder foreningens vedtægter eller som væsentligt tilsidesætter foreningens interesser. Til beslutning om indstilling til eksklusion kræves tilslutning fra 2/3 af Hovedbestyrelsen. En afdeling, som er indstillet til eksklusion har krav på, at eksklusionen tages op på en ekstraordinær generalforsamling i Hovedforeningen, hvor eksklusionen skal tiltrædes af 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. En ekskluderet afdeling har ikke krav på nogen andel af foreningens formue.

§ 9
§ 9.1 Æresmedlemmer/udmærkelser
Tildeling af æresmedlemsskab sker ved enstemmig beslutning i Hovedbestyrelsen. Æresmedlemskab kan tildeles personer, som i mindst 10 år har udført et stort og uegennyttigt arbejde i Stensballe Idræts-Klub.

Æresmedlemsskab berettiger til kontingentfritagelse i alle afdelinger og fri adgang til de af foreningen eller afdelingerne afholdte idrætsarrangementer.
Hovedbestyrelsen kan endvidere tildele klubben fortjenestenål til medlemmer, som har udført et uegennyttigt og værdifuldt arbejde for Stensballe Idræts-Klub.

§ 10
§ 10.1 Ordinær generalforsamling – Hovedforeningen
Generalforsamlingen i hovedforeningen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt. Ordinær generalforsamling i Hovedforeningen tilstræbes afholdt senest 4 måneder efter regnskabs-årets afslutning, dog senest 6 måneder efter.

Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer af hovedforeningen, medlemmer af hovedforeningens afdelinger, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Såfremt medlemmet er under 18 år, overdrages stemmeretten til forælder eller værge, som har 1 stemme pr. medlem under 18 år, som denne er forælder eller værge for. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

Skriftlig afstemning foretages såfremt blot ét af de tilstedeværende medlemmer ønsker dette.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag i hallen samt evt. annoncering i SIK Bladet.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 4 dage før generalforsamlingens afholdelse.
I sager, der ikke er opført på dagsordnen, kan generalforsamlingen ikke træffe bindende beslutninger.

§ 10.2 Ordinær generalforsamling – Afdelingerne
Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt. Det tilstræbes at der afholdes ordinær generalforsamling senest 4 måneder efter afdelingens regnskabsårs afslutning, dog senest 6 måneder efter.

Adgang til generalforsamlingen har alle afdelingens medlemmer, Hovedforeningens Forretningsudvalg, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Såfremt medlemmet er under 18 år, overdrages stemmeretten til forælder eller værge, som har 1 stemme pr. medlem under 18 år, som denne er forælder eller værge for. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

Skriftlig afstemning foretages såfremt blot ét af de tilstedeværende medlemmer ønsker dette.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag i hallen samt evt. annoncering i SIK Bladet.
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 4 dage før generalforsamlingens afholdelse.

I sager, der ikke er opført på dagsordnen, kan generalforsamlingen ikke træffe bindende beslutninger.
Såfremt en afdeling ikke afholder rettidig ordinær generalforsamling har Hovedbestyrelsen ret til at indkalde til generalforsamling samt gennemføre denne på vegne af afdelingen.

§ 11
§ 11.1 Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling i såvel hovedforeningen som afdelingerne skal mindst omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent og referent
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år
4) Fastsættelse af kontingent
5) Behandling af indkomne forslag
6) Valg af formand – udgår i ulige år
7) Valg af næstformand – udgår i lige år (såfremt afdelingen har en sådan)
8) Valg af kasserer – udgår i lige år
9) Valg af sekretær – udgår i ulige år (såfremt afdelingen har en sådan)
10) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (gælder ikke for Hovedbestyrelsen)
11) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
12) Valg af 2 revisorer eller 1 revisionsfirma og 1 revisorsuppleant
13) Eventuelt

§ 12
§ 12.1 Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver beslutning om eksklusion, vedtægtsændringer og foreningens eller en afdelings opløsning kvalificeret majoritet jf. § 8.2, § 20 og § 21.

§ 13
§ 13.1 Valgbarhed
Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år og har stemmeret – jf. § 10. Endvidere kan forældre/værge til medlemmer under 18 år vælges – jf. § 10.

§ 14
§ 14.1 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling, i såvel hovedforeningen som afdelingerne, kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 20 stemmeberettigede medlemmer eller 1/3 del af medlemmerne af foreningen/afdelingen skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønsker herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Endvidere kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling jf. § 10.2 sidste afsnit. Generalforsamlingen skal afholdes senest 1 måned efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.

§ 15
§ 15.1 Bestyrelse – Valg – Hovedbestyrelsen
Bestyrelsen er foreningens daglig ledelse og repræsenterer hovedforeningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.

Hovedbestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær og vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling. Formand, næstformand, kasserer og sekretær udgør samtidig Forretningsudvalget. Det tilstræbes, at Forretningsudvalgsmedlemmerne ikke samtidig sidder i en afdelingsbestyrelse.

Ud over Forretningsudvalget sidder formændene for hver afdeling i Hovedbestyrelsen. Såfremt afdelingsformanden er forhindret kan en i forvejen navngiven person fra afdelingsbestyrelsen deltage med formandens mandat.
Formanden og sekretæren er på valg i lige år, mens næstformanden og kassereren er på valg i ulige år. Genvalg kan finde sted.

§ 15.2 Bestyrelse – Valg – Afdelingerne
Bestyrelsen er afdelingens daglig ledelse og repræsenterer afdelingen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter afdelingen i henhold til vedtægterne.
Afdelingsbestyrelserne består af 3 til 7 medlemmer. Heraf vælges særskilt formand og kasserer. Afdelingerne kan efter behov tillige vælge næstformand og sekretær. Valgperioden er 2 år.
Afdelingsformanden samt halvdelen af de menige bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kassereren samt øvrige menige medlemmer vælges i ulige år.

§ 16
§ 16.1 Forretningsorden og tegningsret
Bestyrelsen, i såvel hovedforeningen som afdelingerne fastsætter selv sin forretningsorden og afholder minimum et bestyrelsesmøde pr. kvartal.
Forretningsordnen skal som minimum indeholde:
• Godkendelse af referat fra sidste møde
• Nyt fra Hovedforeningen
• Økonomi
• Dato for næste bestyrelsesmøde

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer, heriblandt formanden, er til stede. Der skal føres referat fra bestyrelsesmøder. Hovedforeningen tegnes af formanden og 1 af de øvrige forretningsudvalgsmedlemmer. Afdelingerne tegnes af formanden og 1 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Der kan udstedes fuldmagt til enkeltpersoner efter vedtagelse herom i bestyrelsen. Ved økonomiske dispositioner ud over den daglige drift kræves dog underskrift af formand og kasserer i foreningen/afdelingen.

Køb, salg og pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

Såvel hovedforening og afdelinger kan placere midler i værdipapirer. Dertil kræves dog en enig skriftlig bestyrelsesbeslut-ning. I hovedforeningen af alle forretningsudvalgsmedlemmer og i afdelinger af alle afdelingens bstyrelsesmedlemmer.

Afdelingsbestyrelserne skal fremsende kopi af bestyrelsesreferat tilForretningsudvalgetefter afholdelse af bestyrelsesmøder. Desuden skal økonomisk status fremsendes tilForretningsudvalgetminimum en gang pr. kvartal. SåfremtForretningsudvalgetfinder det påkrævet, kanForretningsudvalgettræde til for at danne sig et overblik over økonomien i afdelingen. På baggrund af referaterne og den økonomiske status er det Hovedbestyrelsens opgave at hjælpe afdelingerne såfremt dette er nødvendigt.

Medlemmer af Hovedforeningens Forretningsudvalg kan deltage i afdelingernes bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.

§ 17
§ 17.1 Økonomi
En afdelingens bestyrelse må ikke uden forudgående godkendelse af hovedbestyrelsen foretage økonomiske dispositioner, som medfører negativ egenkapital.
Såvel Hovedforeningens som afdelingernes kasserer fører specificeret regnskab over indtægter og udgifter samt formueregnskab.
Hver afdeling skal forud for et nyt regnskabsår udarbejde et budget for året, der skal forelægges forretningsudvalget inden starten på et nyt driftsår.

§ 18
§ 18.1 Regnskab
Hovedforeningen regnskabsår er 1. maj – 30. april. De enkelte afdelinger kan selv fastsættes deres regnskabsår. Dog skal regnskabet fremlægges en gang årligt på foreningens/afdelingens generalforsamling.

Hovedforeningen og afdelingerne skal senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. sidste dag i regnskabsåret.
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning og underskrift.
Driftsregnskabet samt status kan på forlangende udleveres senest 7 dage før den ordinære generalforsamling.

§ 19
§ 19.1 Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år af gangen to revisorer eller et revisionsfirma og en revisorsuppleant. Revisorerne skal hvert år gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningen er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskabet og status forsynes med påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdning.

En afdelings regnskab kan underkastes ekstern revision såfremt hovedbestyrelsen finder dette påkrævet. En afdeling er forpligtiget til at udlevere alle bilag til brug herfor. En eventuel udgift til en ekstern revision afholdes af hovedforeningen.

§ 20
§ 20.1 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kræver at mindst 1/5 af de stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen og beslutning om ændring af vedtægterne kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Er 1/5 af de stemmeberettigede medlemmer ikke repræsenteret på den pågældende generalforsamling, men forslaget i øvrigt er vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til antallet af fremmødte.

§ 21
§ 21.1 Foreningens opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages op på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves at mindst 1/5 del af hovedforeningens medlemmer samt afdelingernes medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes inden 14 dage til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til antallet af fremmødte.

Ved foreningens opløsning tilfalder foreningens midler almen velgørende, idrætslige formål efter generalforsamlingens valg.
Såfremt en afdeling nedlægges, tilfalder afdelingens aktiver hovedkassen. Dette er ligeledes gældende såfremt en afdeling vælger at udtræde af foreningen.
Således vedtaget på generalforsamling den 14.06.2007